Generalforsamling i Kulturhuset Udby Forsamlingshus den 21. marts 2023.
Året 2022 har været præget af genstart efter Corona for mange foreninger og aktiviteter, vi er kommet op på fulde omdrejninger for mange projekter, mens der er andre som vi skal have trukket i gang igen.
På sidste års generalforsamling så blev der stillet forslag om at der skulle nedsættes en energi- gruppe, som skulle se på fremtidens opvarmningsformer for Tuse Næs. Vi startede i april måned 2022, og vi må sige at gruppens arbejde hurtigt kom til at dreje sig om etablering af fjernvarme for Udby og Hørby samt andre løsninger for de mindre bysamfund og enkelt stående ejendomme på Tuse Næs. Det er en stor opgave og har fyldt meget i foreningens arbejde i 2022.
Det er dog langt fra det eneste som er sket i 2022, da en del af vores arbejdsgruppe fra udviklingsplanen har haft gang i en del opgaver.
Erhverv og landbrug:
Vores fælles hjemmeside projekt er afsluttet, vi har dog stadig brug for at der kommer mere aktivitet på siden. Så her ligger en opgave for os alle. Vi har fået godkendt det afsluttende projektregnskab af kommunen for det modtagne tilskud på kr. 75.000 til hjemmesiden.
Bosætning:
Udbyvej 28 eller den gamle købmandsbutik er ved at komme i gang, husene er annonceret til salg, så projektet kan realiseres i den kommende tid.
Udbyvej 79 eller projekt Rugtvedgård er fortsat stillet i bero, da det ikke er muligt at få den langvarige investeringsplan til at hænge sammen, vi håber tiderne ændrer sig, så projektet kan realiseres. Da der er efterspørgsel på små lejeboliger.
Hørby Bakker tidligere Hørby Nord er der sket meget for i 2022, der er efter dialog med Miljøstyrelsen udarbejdet et nyt projektforslag i samarbejde med Holbæk Kommune, som i starten af 2023 er præsenteret for Miljøstyrelsen. Holbæk Kommune arbejder på at få en besigtigelse af området med Miljøstyrelsen for at få projektet i gang igen. Der kommer et arbejde med en ny kommuneplan i 2023, hvor dette projekt skal med. Næste ansøgningsrunde for perspektivplanerne er i 2023.
Initiativgruppen for Hørby Nord og Tuse Næs Lokalforum har deltaget i projekt med Landdistikternes Fællesråd, hvor vi har indstillet dette projekt til at være med i et frilandsby projekt, hvor vi pt. afventer en afgørelse om vi er blandt de sidste nominerede til at være med i dette projekt. Tidsplanen er skredet noget på grund af valg til folketinget. Der skal lyde en kæmpe tak til Birgit Edvars fra Edvars & Edvars og Else Marie Nørregaard fra Holbæk Kommune for deres kæmpe indsats for dette projekt.
Natur og friluftsliv:
Turlandets projekt omkring Udby Naturskov står overfor sin indvielse, så det glæder os meget at det er kommet så langt nu. Skoven ved kirken har også taget form, så der sker meget på denne front.
Kunsthal:
Foreningen X-MUNDI er dannet, som arbejder med at etablere en fantastisk Kunsthal på
Hørbygaard med utallige muligheder. Lokalforum har i 2022 bidraget med kr. 10.000 i støtte, da det er afgørende for dette projekt at der visses lokal opbakning, for at får andre til at yde støtte til projektet. Ellers drives dette projekt utrætteligt Birgit og Jette.
Øvrige arbejdsgrupper:
Vi skal have startet dem op igen: Overnatning, Skole og institution, Sport og idræt, Religion og Kirke, samt Friluftsliv med biodiversitet og økologi. Lokalforum indkalder grupperne til status møde i april måned.
Film om Tuse Næs:
Lokalforum har i samarbejde med AF-Media få produceret en film, som viser Tuse Næs og dets muligheder som et spændende område for tilflytning med masser af aktiviteter for alle i alle aldre. Filmen er blevet til takket være en række nogle sponsorer og annoncører, som vi vil takke for deres indsats her.
Åbent borgmesterkontor på Tuse Næs.
Borgmesteren flyttede den 5. og 6. december sit kontor til Tuse Næs med mange møder med de lokale borgere, ildsjæle, foreninger, institution og skole. Så det blev at par begivenhedsrige dage for borgmesteren.
Andre opgaver som Tuse Lokalforum har været med i 2022:
Indgivet høringssvar til kommunens strategiske varmeplan og opfølgende dialoger. Ydet sponsor bidrag på kr. 5.000 til Tour de France-eventet på Tuse Næs, så alle elever på Udby Skole kunne få en T-shirt i forbindelse med deres cykelløb. Etablering af fodgængerfelt Staslunde vej gennemført
Etablering af vejbump og hastighed nedsættelse i Udby gennemført
Tildeling og opsætning af cykelservicestander ved Udby Skole gennemført. Indgivet høringssvar til kommunens planstrategi omkring Hørby Nord
Hvad er opgaverne for Tuse Næs Lokalforum fremover.
Bistand så varmeprojekterne på Tuse Næs bliver gennemført
Revitalisere strategiplanen, da den er ved at være som ikke er kommet i gang igen. Trafiksikkerhed og infrastruktur omkring skolen og krydset Udbyvej/Udby Kirkevej Vejvedligehold mv., for hele Tuse Næs.
Andre projekter, som borgere ønsker at Lokalforum skal bistå med
Til sidst skal der lyde en tak til alle deltagere i de mange foreninger, arbejdsgrupper og medlemmer af bestyrelsen i Lokalforum som har gjort en kæmpe indsats for Tuse Næs i 2022, kun ved jeres store indsats bliver Tuse Næs ved med at udvikle sig som Lokalområde.
Med disse ord overlader jeg beretningen til debat på generalforsamlingen.
På bestyrelsens vegne
Henning Olsen