De nye Sundhedsråd er en del af den nye sundhedsreform. Hvad betyder de for dig som borger– og for vores lokalområde?
Kom og hør mere om dette. Se mere her
Nyheder fra Lokalforum
De nye Sundhedsråd er en del af den nye sundhedsreform. Hvad betyder de for dig som borger– og for vores lokalområde?
Kom og hør mere om dette. Se mere her
Lokalforum på Tuse Næs afholdte den 3. februar borgermøde om Den Grønne Trepart.
Mere end 100 borgere mødte op for at høre om hvor langt i processen man er i Holbæk Kommune.
Emil Eriksen fra Holbæk kommune fortalte om status og det videre arbejde.
Christian Castenskjold fortalte hvor langt lodsejerene på Tuse Næs er og hvad de arbejder på i forbindelse med Den Grønne Trepart.
Ole Busck fra DN Odsherred fortalte om hvad der gøres i Odsherred Kommune og hvordan man kan undgå udledning til Lammefjorden.
Der var en god spørgelyst og Lokalforum vil senere indkalde til endnu et borgermøde med status når man er længere i processen.
Lokalforum for Tuse Næs.
Herunder slides fra mødet:
Vi skyder et nyt initiativ i gang og inviterer alle erhvervsdrivende på Tuse Næs til en uformel og inspirerende formiddag:
Udby Forsamlingshus
Onsdag den 20. august 2025
Kl. 9.00–11.00
Fokusgrupper
Vi starter nye frivillige grupper for virksomheder med fælles interesser – f.eks. gårdbutikker, oplevelsessteder og håndværkere. Her kan man samarbejde om fx markedsføring, events eller andre lokale tiltag.
Et af de første forslag er at lave et oplevelseskort over Tuse Næs, som kan trykkes som postkort og ligge online på tusenæs.dk. Kortet skal hjælpe turister og sommerhusgæster med at finde lokale oplevelser – og det kan løbende opdateres med nye virksomheder.
Fokusgrupperne er åbne for alle der har lyst til at bidrage og være en del af fællesskabet.
Åbent Netværk
Vi lancerer også et nyt, uformelt mødested for medlemmer – uden dagsorden, men med kaffe og plads til netværk og sparring på tværs af brancher.
Der er kaffe på kanden – du skal bare møde op.
Vi glæder os til at se dig!
D. 10. april afholdte Tuse Næs Lokalforum borgermøde om Lokal Udviklingsplan for Tuse Næs . Husk at det stadig er muligt at indsende forslag via formularen du finder på siden her.
Du kan downloade præsentation og inspirationsliste herunder:

Indflydelse og medbestemmelse!
Tuse Næs’ udviklingsplan skal fornyes. Du har mulighed for at komme med forslag til den nye plan samt at melde dig til at deltage i arbejdet.
Her på hjemmesiden kan du se den nuværende plan, som dog blev noget påvirket af COVID-19. Har du input til den nye plan er du velkommen til at skrive dette på vores formular nedenfor, så det kommer med på det fælles (alle kan deltage) inspirationsmøde, som vi holder onsdag den 10. april 2024, kl. 19, i Pyramiden på skolen i Udby.
Anfør gerne, om du vil deltage i det frivillige arbejde i en af grupperne, som fokuserer på de valgte emner.
Vi ser frem til at modtage dit forslag senest mandag d. 8. april 2024.
Onsdag den 20. marts 2024 kl. 19.00 i Udby Forsamlingshus
Se dagsorden her:
Tuse Næs Byvarme afholder generalforsamling den 14. februar 2024 kl. 19.00 i pyramiden op Udby Skole om nedlæggelse af selskabet, da vi må opgive at etablere fjernvarme i Udby/Hørby området. Se begrundelse nedenfor og vedlagte dagsorden.
Bestyrelsen i Tuse Næs Byvarme er enstemmigt desværre nået frem til den klare konklusion, at med de indgående risici og det samlede økonomiske billede umuliggøres etableringen af et fælles varmeværk på Tuse Næs.
Vi vil derfor ikke gå videre med projektet, og konklusionen er, at den enkelte beboer derfor må vurdere, hvad der er den bedste løsning i hvert givet tilfælde.
Bestyrelsen ser heller ikke nogen muligheder for at etablere et fællesvarmeværk i den umiddelbare fremtid, hvorfor vi agter at nedlægge, det etablerede AMBA selskab.
På bestyrelsens vegne
Henning Olsen
Status på arbejdet med fjernvarme på Tuse Næs Til borgerne på Tuse Næs
Tuse Næs Byvarme vil gerne give en opdatering på hvor vi er ved med projektet om at skabe en fællesvarmeforsyning for så mange borgere som muligt på Tuse Næs.
Fjernvarmeprojektet for Udby/Hørby.
Tuse Næs Byvarme er i samarbejde med Holbæk Kommune i gang med at skaffe midler til at få udarbejdet et egentligt projektgrundlag for fjernvarmeløsningen, forventes at være på plads indenfor den næste månedstid. Projektgrundlaget skal vise om det er samfundsøkonomisk rentabelt at etablere en lokal fjernvarme løsning.
Projektgrundlaget skal indsendes til Holbæk Kommune og godkendes af kommunen for at det er muligt at gå videre med at danne aftalegrundlag for borgerne og starte udbud af selve etableringen af fjernvarmeløsningen. Dette er selvfølgelig under forudsætning af at projekt forslaget bliver godkendt af kommunen.
Så der arbejdes fortsat intenst på at etablere en fjernvarmeløsning for Udby/Hørby. Fælles varmeløsninger for Mårsø, Kastrup, Kisserup, Løserup og Uglerup.
Tuse Næs Byvarme har i samarbejde med Transition og Holbæk Kommune fået foretaget en screening af disse 5 områder, som viser at det vil være muligt at etablere fælles løsninger i Mårsø, Kisserup og Uglerup. Det er desværre ikke muligt at etablere fællesløsninger i Kastrup og Løserup på nuværende tidspunkt. Resultatet af denne undersøgelse kan ses på hjemmesiden: www.tuesnaes.dk under Varme og Energi. Der vil komme yderligere information til borgerne i de berørte områder, da vi har brug for mere nøjagtige forbrugstal for at gøre beregningerne endnu mere præcise.
Hvilke muligheder er der udenfor disse områder.
Udenfor områder er eneste mulighed at etablere individuelle løsninger i form af luft til vand varmepumper, jordvarmeanlæg eller luft til luft varmepumper. Tuse Næs Byvarme arbejder også på at finde gode tilbud til jer.
Hvis I har spørgsmål til Tuse Næs Byvarme så skriv til os på mailen: tnbyvarme@gmail.com
På vegne af bestyrelsen i Tuse Næs Byvarme
Henning Olsen
26.08.23
